Allmänt meddelande

Collapse
No announcement yet.

Et fat - af KNUD JANS

Collapse
X
 
  • Filter
  • Klockan
  • Show
Clear All
new posts

  • Dokumentation: Et fat - af KNUD JANS

    Dette er mit favoritfad, som jeg glæder mig over hver dag. Jeg fandt fadet for nogle år siden i den lokale genbrugsbutik og jeg måtte eje det! Navnet var ukendt for mig, men heldigvis med en tydelig signatur! Fadet er 30 cm i diameter, men blot 12 cm i bundens diameter, samt 6 cm i højden. Det virker derfor let, til trods for det kraftige udtryk i dekorationen. Fadet er sandsynligvis fra 1959.

    Knud (Henning) Jans (1916-1985) er født i Dragør, som han havde tilknytning til hele livet igennem. Han er således også begravet i Dragør. Hans far var styrmand, og der er umiddelbart ingen oplysninger om andre kunstnere i hans familie. Knud Jans var autodidakt som kunstner, og han beskæftigede sig med maleri, grafik og keramik. Han begyndte at arbejde som kunstner i 1948 og da var han medlem i kunstnergruppen “Spiralen”, som bl.a. talte Wilhelm Freddie og Asger Jorn.

    www.olesvarre.dk skriver om Knud Jans:”Med udgangspunkt i den danske spontan-abstrakte kunst fra krigsårene dyrkede han maleri, grafik og keramik. Jans var især interesseret i kunstværkets stoflige virkninger, og eksperimenterede bl.a. med snit, udført i pap. Han oprettede eget keramisk værksted i 1958 og udførte en række krukker og fade med dekoration, samt større keramiske relieffer, hvori hans dekorative sans kom til udfoldelse. Hans formsprog og motivverden var påvirket af Asger Jorn, der også inspirerede Jans keramiske produktion.”

    Knud Jans er nævnt i Weilback Kunstnerleksikon bd.4, og der beskrives en omfattende udstillingsvirksomhed helt frem til hans død i 1985. Han arbejdede med større relieffer til udsmykning af diverse bygninger, skoler, museer, men hvor mange keramikarbejder Knud Jans har gjort, når det gælder krukker og fade, har jeg ingen fornemmelse af, selv har jeg set et enkelt fad på Næstved Museum.
    Bifogade filer
Working...
X