Stående Mård [ID: Knud Basse]

[Tillan]

Undrar om någon vet vem som gjort denna och när. Vet att den är minst 45 år gammal. Den är 14 cm lång.

NyfikenTillan

[jani]

Knud Basse, Bornholm

[Tillan]

Tack snälla för denna information vad jag undrat över denna i alla år. Jag vet att den är ca 45-50 år gammal och jag lekte med den när jag var liten. Den åt "dammråttor"

[jani]

den är jättefin.... tur att du bara samla mjuka dammråttor....
Knud Basse gjorde flera djur på Palshus
googla på basse palshus

[guygil]

helt underbar mård

[Tillan]

Dett är en kär egendom. Dotra blev arg när hon såg att jag tagit bild på den - Du tänker väl inte sälja den mamma, det förbjuder jag dig! Nope den blir kvar på barskåpet med lilla duken under. Den verkar gilla "dammråttor" fortfarande 0 )

[guygil]

var rädd om den, hade aldrig tidigare sett en sån

[Gideon]

Här är en till.

[guygil]

Här är en till.

så fina

[Ballonggreven]

Är det Knud Basse eller?

[Gideon]

Javisst! Ett K med hängande B, är hans signum

Mer om honom, med lite danskövning:
KNUD BASSE (1916 - 1991)
Hjorths Fabrik, Bornholms Keramikmuseum, Rønne 1.8. – 29.11. 2003
Udstillingen på Keramikmuseet med værker af Knud Basse er den første siden hans død i 1991. Knud Basse var født 1916 i København, faderen var ornamentbilledhugger og moderen malerinde.

Knud Basse gik i lære og tog svendebrev som stukkatør. I begyndelsen af 195´erne søgte han Kunstakademiets undervisning i skulptur og blev elev af Einar Utzon-Franko På skolens keramiske værksted underviste Peder Hald i keramisk teknik og især glasurkemien satte Knud Basse på sporet af hans fremtidige virke.

Fra årene i København stammer også bekendtskabet med skulptøren Kurt Harald Isenstein, som Knud portrætterede i maleri. Isenstein havde tilknytning til Keramikfabrikken Michael Andersen og Søn i Rønne og havde sommerhus i Snogebæk. Knud Basse rykkede teltpælene op i København og flyttede til Teglkås. Han indrettede værksted, og en yngre kammerat fra Halds skole, Arne Ranslet, hjalp ham med at bygge en elektrisk ovn.

Ranslet var i nogle år knyttet til Søholm fabrikken, og i årene 1960-63 virkede Knud Basse som konsulent for Michael Andersen. Peder Hald havde også sin gang på fabrikken og formgav figurer til støbning i ler og enkelte vaser. Sammen eksperimenterede de med en lang række stentøjsglasurer hvoraf nogle også anvendtes på Marianne Starcks robuste drejede ting.
Knud Basse når sine fineste resultater på værkstedet i Teglkås.
Hans hengivne publikum kender ham for de mange små dyreskulpturer, men Basse er hele tiden eksperimenterende, også i sine motiver. I de år er det dyrene der giver ham brødet, han har mange; forhandlere rundt omkring i landet. Maske afsættes, der mere end tusinde eksemplarer af en enkelt model. Som udlært gipser falder arbejdet med modeller og støbeforme ham let, drejning på skive har han sværere ved.

Linien for det keramiske udtryk lægges af Kay Nielsen med den tidlige serie dyreskulpturer " I skoven skulle være gilde " . Med barnlig glæde og varme gives dyrene menneskelige træk. Hos Hugo Liisberg dramatiseres dyrenes samvær som i naturen. Lerets stoflighed spiller ingen rolle, de farvefine og tætte glasurer dækker den summariske form. Basse forenkler så meget så originalmodel og støbeform næsten er opfattet ens. Kontakten til formen foregår ofte via dyrets øje, nogle gange overbetones det så man erindres om tegnefilm af Walt Disney. Men hos Basse er der ikke vold og støj. Det er langt mere lykkelige og problemløse stemninger som når mennesker gratulerer hinanden søndag efter søndag i Giro 413 med " Idag er det Bamses fødselsdag ", - fremført af Boolsen-kvartetten.

Knud Basses sene ting er mere private og nærmest ukendte. I nogle gotiske konstruktioner ser man kvinden eller det unge kærlighedspar som dobbeltbillede til formen i afbrækkede grene, tome, kviste og frøstande. Her arbejder han med surrealismens drømmeagtige forbindelser der slører grænserne mellem natur og menneske.
Källa: http://www.bornholmsmuseer.dk/hjorth...helindblad.htm