Mortlar

[Kim von Platen]

Bifogad fil 59746

Bifogad fil 59747

Bifogad fil 59748

Min favvo.

Hallå John,
God smak är vad du har. Berätta gärna lite mer om din favvo, hon ser
italiensk ut, i mina ögon. Min älskling är den där i myr- eller sjömalm för hon har så vacker midja.
Ja, det är svårt att motstå freselser. So long...

[John Doe]

Enda jag vet är att den morteln är rejält ärgad (mässing?) och att den tappat den ursprungliga stöten så någon smidde en ny. Är osäker på åldern men gissar på slutet av 1700 tidigt 1800. Inköptes på en auktion i Västerbotten där det gick en del trevliga gamla saker på.

Mvh

[kimdahl]

Hej

Jeg vil lige komme med mit lille bidrag til den "historiske" tråd

Helt tilbage i 2007 skrev hose om en stemplet morter:

Jeg var lige ved at tro at du var heldig. I Danmark er et stempel IKF Isenkræmmernes Fabrik - det var det så ikke, men
side 124 Jens E. Larsen "gammelt messing" Uidentificeret stempler nr 33 til 47 Danmark eller Tyskland 17 og 1800 tallet. dit stempel er nr 39. det findes altså i en bog, men så stopper det.

Så her er et par billeder af mine 2 IKF mortere.

Kim

[Surmasen]

Hej

Jeg vil lige komme med mit lille bidrag til den "historiske" tråd

Helt tilbage i 2007 skrev hose om en stemplet morter:



Så her er et par billeder af mine 2 IKF mortere.

Kim

Fina mortlar Kim!
Välkommen till forumet!
Mvh Surmasen

[Kim von Platen]

Hallå namne,
Instämmer med föregående talare. Mortlar är kultur. Hur gamla kan dina vara? So long...

[hose]

om IKF står der at de havde et bredere sortoment. Herunder er et møbelbeslag kendt. Hvor fabrikken lå vides ikke, men sikkert omkring Mølleåen.
Der står om deres kammerstager, at de er samtidige med Rådvads - hvilket betyder 1800 tallets første halvdel.
Dine mortere er altså herudfra ca 1800 til 1850.

[kimdahl]

Jeg har selv Jens Larsens "bibel" om gammelt messing, så jeg kender udsagnet om, at man ikke ved med sikkerhed, hvor IKF egentlig lå, ud over at det sandsynligvis var i Mølleå-området. Det undrer mig, at man ikke har kunnet stedfæste det mere præcist, for alle 9 værker/møller langs åen er da ganske veldokumenterede i den tidsperiode, hvor IKFs produkter er fremstillet...

Jeg vil også selv mene, at morterne sikkert er lavet i den første halvdel af 1800-tallet. Og hvis man kigger nærmere efter, lægger man mærke til et par sjove forskelle på de 2 eksemplarer. Selv om de tydeligvis er lavet over den samme dekorationsmæssige grundmodel, så har den største af dem en mere markeret fodrand samt et ekstra sæt ringe rundt om den øverste del. Desuden har den store pistil helt klart en "stød" ende, mens den lille pistil er ens i begge ender.

Tjahhh, sådan kan man opdage ting ved at have 2 eksemplarer, som man slet ikke ville tænke over, hvis man kun havde én

Kim

[prylsnubben]

...

Desuden har den store pistil helt klart en "stød" ende, mens den lille pistil er ens i begge ender.

Kim

Jag lägger märke till att kimdahl använder ordet pistil. Har för mig att det rätteligen heter så även på svenska, således pistill och inte stöt.
Vad säger alla gamla "stötar"på morteltråden. Pistill eller Stöt ?

[LasseC]

Pistill var man tvungen att använda när man läste kemi
Stöten DG

[Lars F]

Jag lägger märke till att kimdahl använder ordet pistil. Har för mig att det rätteligen heter så även på svenska, således pistill och inte stöt.
Vad säger alla gamla "stötar"på morteltråden. Pistill eller Stöt ?

Pistill var man tvungen att använda när man läste kemi
Stöten DG

Hej!
Jag blev nyfiken och kollade i SAOB.
Där står följande om ordet PISTILL att läsa.
Kan det kanske ge en förklaring.

Lars


PISTILL © Svenska Akademien,
--------------------------------------------------------------------------------
[SIZE="2"][SIZE="3"][I]pistil⁴, r. l. m.; best. -en; pl. -er.
( pi- 1701 osv. pij- 1553. -stil 1553–1701. -still 1751 osv. -stille 1830. -stillen, sg. best. 1744 osv.)
[jfr t. pistiH, eng. D. fr. pistil; ytterst av lat. pistillum, pistillus, mortelstöt, till pi(n)sare, pi(n)sere, stöta sönder m. m. – Jfr PISE, PIST, PISTONG]


[1]

1) (numera bl. i fack*spr., särsk. kem. o. form.) nedtill kägellikt ut*vidgad stav att pulverisera l. röra om med o. d.; mortelstöt.
orÖshInvent. 1553. En mindre mortel . . med sin pistill. WALLERIUS ChemPhys. 1: 32 (1759). Man . . inknådar .. hvetestärkelse (i lösningen) . . genom arbetning med en pistill af trä. AHB 56: 35 (1871).
SMITH OrgSynt. 60 (1935). jfr AGAT-, MORTEL-PISTILL.
[2]